Episodes

Wednesday Nov 16, 2022
DILEMMA: Johan må ikke lege med ’de brune børn’
Wednesday Nov 16, 2022
Wednesday Nov 16, 2022
Johan og Asim leger på det grønne gulvtæppe i børnehaven Solstrålen. De hygger sig, men pædagogen Ulrik er i et dilemma. For Johans mor har sagt, at hendes barn ikke må lege med 'de brune børn'. Hendes udsagn strider både mod pædagogens egne og børnehavens værdier, men hvordan kan Ulrik stå på mål for dem og samtidig bevare en god relation og et godt forældresamarbejde? Det diskuterer panelet bestående af en filosof og to pædagoger i denne udgave af serien 'Dilemma'.
Medvirkende: Maj Luffe Andersen, Anne Mette Skjødt Petersen og Søren Engelsen.
Vært: Rikke Bergquist

Tuesday Oct 18, 2022
Tuesday Oct 18, 2022
OPDATERET: Han har været en markant stemme i debatten om børns vilkår og trivsel i en menneskealder. Nu har professor emeritus Per Schultz Jørgensen mødt det ultimative vendepunkt i sit eget liv. Men lige til det sidste havde han stadig meget på hjerte. Blandt andet om den stigende mistrivsel blandt børn og unge og pædagogers rolle i at forebygge og bekæmpe den. Det skal ske gennem fællesskabet, som børn kan og skal bidrage til. Også for deres egen skyld. Hør mere i dette interview, der blev et af hans sidste, og hvor han også svarer på de spørgsmål, som journalist Rikke Bergquist har taget med til ham fra danske pædagoger.

Tuesday Oct 11, 2022
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Trivslens blinde vinkler
Tuesday Oct 11, 2022
Tuesday Oct 11, 2022
Der er mange systemer, der skal undersøge trivslen i daginstitutioner og advare om mistrivsel blandt børnene eller dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt pædagogerne. Men der er flere blinde vinkler i systemerne, viser Unni Linds forskning. Hverken trivselsrapporter eller APV'er tager nemlig højde for, at børn og pædagogers trivsel hænger sammen, og det påvirker handlemulighederne, advarer forskeren.

Wednesday Sep 28, 2022
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Hvad skal pædagoger egentlig med normkritik?
Wednesday Sep 28, 2022
Wednesday Sep 28, 2022
Hvad skal pædagoger egentlig med normkritik? Er det ikke bare en omgang politisk propaganda, sådan som det fremgår af debatspalterne anno 2022? Nej, siger forsker Marta Padovan-Özdemir samt pædagog Mette Howe Jørgensen og områdeleder Kristina Avenstrup fra Børnehusene Kokkedal. Normkritik er en måde at reflektere over praksis på, og det er der masser at vinde ved. Men det kan også både gøre ondt og være besværligt. Hør om forskningsresultaterne, en håndbog til pædagogerne og om pædagogernes egne erfaringer med den normkritiske tilgang i denne episode.Læs om forskningen i Børn&Unge 6/22Find guide til normkritisk evalueringSe forskernes håndbog

Tuesday Sep 13, 2022
DILEMMA: Spænder normkritikken ben for pædagogikken?
Tuesday Sep 13, 2022
Tuesday Sep 13, 2022
Ulla er optaget af normkritik og tror på, at hun må udfordre normer om køn og kønsroller i sin pædagogiske praksis. Men nu er hun blevet i tvivl: Kan hendes kritiske tilgang gå ud over relationerne til børnene?
Hør, hvad et panel bestående af to pædagoger og en forsker siger til Ullas overvejelser i denne udgave af serien 'Dilemma', som stiller skarpt på etikken i pædagogikken.
Medvirkende: Maj Luffe Andersen, Regitze Spenner Ishøy og Søren Engelsen.
Vært: Rikke Bergquist

Friday Aug 26, 2022
Friday Aug 26, 2022
Hvad mener børn om digitale medier? Og hvordan kan pædagoger bruge digitale teknologier og medier til at styrke deres arbejde med børn og unge? Det har en gruppe forskere fra Professionshøjskolen Absalon og Københavns Professionshøjskole forsøgt at finde ud af. De har gjort det i tæt samarbejde med pædagoger fra fire klubber og seks sfo'er. Projektet er støttet af BUPL, og i podcasten fortæller projektleder Mikkel Snorre Wilms Boysen om resultaterne.
Forskerne har også lavet et inspirationskatalog, som du finder her.

Thursday Aug 11, 2022
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Synet på børns seksualitet er forandret
Thursday Aug 11, 2022
Thursday Aug 11, 2022
Billeder af afklædte børn og en mandlig pædagog, der holder et nøgent barn. Det kunne man tidligere finde i fagbladet Børn&Unge, men ikke længere. For udviklingen de seneste 50 år er gået mod mindre frisind og mere omtanke i pædagogers tilgang til børns seksualitet. Nu viser forskning, hvornår vores syn på nøgenhed og børns seksualisering er begyndt at ændre sig - og hvorfor. Mød forsker Else-Marie Buch Leander i denne podcast, hvor du også kommer med til Børnehaven Bagsværd, der ligesom andre institutioner må navigere i det risikofyldte hav mellem frygt og frisind.

Wednesday Jun 29, 2022
TÆT PÅ Knud Romer: Giv børn barndommen tilbage
Wednesday Jun 29, 2022
Wednesday Jun 29, 2022
Børn skal have frihed til at stikke for at møde begejstringen, blive bange og finde hjem til sig selv på egen hånd. Det mener forfatter og debattør Knud Romer, som selv havde en barndom præget af frihed, farer, sanselige oplevelser og kropslige erfaringer.
Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Knud Romer til en samtale om den måde, børn vokser op på i dag, og om pædagogernes rolle. Hør et uddrag her.

Friday Jun 24, 2022
DILEMMA: Hvad skal vi gøre ved de unges klimaangst?
Friday Jun 24, 2022
Friday Jun 24, 2022
Pædagogen Michael er bekymret for de unge fra 6. klasse, der er angste for forandringerne i klimaet. Én kan ikke sove om natten, og en anden frygter, at jorden vil gå under. Hvad bør Michael gøre?
Det er spørgsmålet til to pædagoger og en forsker i denne udgave af Dilemma - om etikken i pædagogikken. I panelet er Regitze Spenner Ishøy, Maj Luffe og Søren Engelsen. Vært: Rikke Bergquist.

Thursday Jun 16, 2022
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Vi laver en podcast!
Thursday Jun 16, 2022
Thursday Jun 16, 2022
Hvorfor ikke lave en podcast? Sådan tænkte de i fritids- og ungdomsklubben Ung Slagelse, som nu deler historier om de unges interesser og fællesskaber i sin egen kanal. Det er der kommet flere pædagogiske gevinster ud af. Hør mere om podcasten fra Slagelse i denne episode, hvor du også bliver klogere på ny forskning i digitale kreative fællesskaber.

Pædagogik - lige i øret
Børn&Unge Podcast er din kilde til viden om pædagogik i teori og praksis.
Hør nyt om omsorg og trivsel, science og natur, skoleparathed, leg, fritidspædagogik og meget mere.
Lyt også til vores nyeste serie ’Dilemma’, som stiller skarpt på etiske spørgsmål i pædagogers hverdag.


