Episodes

Thursday Jun 13, 2024
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Børnehaven er for superhelte og prinsesser
Thursday Jun 13, 2024
Thursday Jun 13, 2024
Vilde drenge og stille piger. Superhelte og prinsesser. Biler og dukkekroge. Stereotype kønsforståelser eksisterer i høj grad i børnehaver, viser forskning, og kønsopfattelserne bygger på tre væsentlige faktorer. Men forskningen peger også på, at pædagoger kan gøre en stor forskel for mangfoldigheden. Spørgsmålet er så, om det er rimeligt, at pædagoger skal tage ansvar for ligestilling mellem køn i samfundet. Mød forskerne Kira Saabye Christensen og Karen Prins og hør, hvorfor det er svært at være en 'rigtig dreng' og et institutionsbarn på samme tid.
Læs mere om forskningen her

Thursday May 30, 2024
Thursday May 30, 2024
Samtalegrupper for børn og unge fra skilsmissefamilier er blevet et udbredt tilbud. Men hvis aktiviteterne i grupperne ikke tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser med deres forældres brud, risikerer de at gøre mere skade end gavn. Sådan lyder advarslen fra Pernelle Rose, der har forsket i skilsmissegrupperne. Hør, hvad børnene og de unge selv siger til gruppesamtalerne i dette interview, som journalist Marie Bille står bag.

Thursday May 16, 2024
DILEMMA: Kan struktur og faste rammer blive for meget af det gode?
Thursday May 16, 2024
Thursday May 16, 2024
”Ingen børn tager skade af tydelighed og struktur,” lyder svaret fra kollegerne, når Tina spørger, hvorfor de i børnehaven bruger specialpædagogiske redskaber til børn på normalområdet. Men passer det? Eller kan struktur og faste rammer blive for meget af det gode, fordi børnene så ikke lærer at håndtere en kompleks og uforudsigelig hverdag? Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma.Medvirkende: Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten i GladsaxeLilian Bjelke, udviklingschef i TitibogruppenKaren Prins, lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns ProfessionshøjskoleVært: Bille Sterll, journalist

Thursday May 02, 2024
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Støj plager pædagoger. Sådan behøver det ikke at være
Thursday May 02, 2024
Thursday May 02, 2024
Det støjer, når mennesker er samlet, og især når der er børn. Pædagoger er et af de fag, der er værst plaget af støj. Men sådan behøver det ikke at være. Tag med til Børnehuset Trehøje nær Roskilde. Her arbejder pædagog Natasha Elmdam og kollegerne med både rummenes indretning, organiseringen af arbejdet og deres pædagogik. Alt sammen for at få støjen ned og skabe et roligt miljø til gavn for både børn og pædagoger.

Thursday Apr 18, 2024
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Tid og tillid skaber grobund for refleksioner
Thursday Apr 18, 2024
Thursday Apr 18, 2024
Tillid, tid og… tid! Det er noget af det, der skal til for at skabe grobund for evalueringskultur i daginstitutionerne. Er rammerne på plads, er pædagogerne virkelig gode til at gå praksis efter i sømmene og finde ud af, hvad der skal styrkes. Det viser projektet ’Evalueringskulturens betydning for pædagogers selvrefleksioner, læringsmiljøets kvalitet og det gode børneliv’ som forsker Christina Haandbæk Schmidt har stået i spidsen for. Projektet løfter dog også sløret for et stort problem.
Læs mere om forskningen i Børn&Unge: kortlink.dk/2py9nSe en guide her: kortlink.dk/2py9qI indslaget bliver der brugt lydklippet 'Super 8 camera SHORT burst filming' af keverlyhills: https://freesound.org/s/585472/ License: Creative Commons 0

Thursday Apr 04, 2024
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Bare skru tempoet ned
Thursday Apr 04, 2024
Thursday Apr 04, 2024
Hvordan lyder langsom pædagogik? Det kan være svært at indfange lyden af ro, langsommelighed og fordybelse. Men det prøver Børn&Unge Podcast alligevel på i denne episode, hvor journalist og podcastproducent Rikke Bergquist taler med den britiske forsker Alison Clark og besøger Børnehuset Tinsoldaten for at få svar på, hvad tid betyder for pædagogik, og hvordan man lykkes med at sætte tempoet ned.
I indslaget bliver der brugt følgende lydklip:'Sing bowl wave bird relaxtion meditation music” af smilecat77: https://freesound.org/s/479206/ License: Creative Commons 0'Birds in the forest 2.wav' af rempen: https://freesound.org/s/689573/ License: Creative Commons 0

Thursday Mar 21, 2024
TÆT PÅ Susanne Ekman: Pas på giftig gæld
Thursday Mar 21, 2024
Thursday Mar 21, 2024
Forældresamtaler, bestilling af papir, forberede indstillinger og underretninger, planlægning af diskofest, og, nå ja, pædagogisk arbejde. Det er blot nogle af de 217 punkter på en liste over arbejdsopgaver i en almindelig daginstitution, som Susanne Ekman har fået af en tidligere pædagogisk leder. Listen viser, hvor omfattende arbejdet som pædagog er. Og giver også et fingerpeg om, hvor mange krav der bliver stillet til velfærdsstatens ansatte. Men de høje forventninger risikerer at blive til giftig gæld, der aldrig kan betales tilbage, lyder advarslen fra Susanne Ekman i dette interview.

Wednesday Mar 06, 2024
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Pædagogikkens pionerer tog børn og leg alvorligt
Wednesday Mar 06, 2024
Wednesday Mar 06, 2024
Tidligere tiders pædagoger var mere og andet end hattedamer og kaffesøstre. Det var fremsynede og dybt dedikerede kvinder, som med deres tekster om udviklingen af barndomspædagogikken har været med til at præge ikke bare deres profession, men også opbygningen af en ny samfundsform. Det mener Line Togsverd, som i et forskningsprojekt har dykket ned i de gamle tekster og fået gåsehud på armene og en klump i halsen af at diskutere dem med moderne pædagoger. Hør mere i denne podcast, og kom også med til et fyraftensmøde, hvor moderne pædagoger diskuterer deres historie og faglighed.

Thursday Feb 22, 2024
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Forstår vi hvad børn med autisme siger?
Thursday Feb 22, 2024
Thursday Feb 22, 2024
Børn med autisme sanser den sociale verden helt anderledes end neurotypiske mennesker, altså personer med en hjernefunktion, der defineres som normal. Det er forskere i højere grad ved at få øjnene op for. Og det kan få stor betydning for den specialpædagogiske tilgang til børn med autisme, viser antropolog Ella Paldams forskning.

Thursday Feb 08, 2024
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Gavner udflytteren børns motorik?
Thursday Feb 08, 2024
Thursday Feb 08, 2024
Børn, der går i en børnehave i byen, udvikler sig motorisk dårligere end børn i udflytterbørnehave. Det er en udbredt opfattelse, som forskning nu sår tvivl om. I podcasten kan du høre forsker Ina Olmer Specht fra Parker Instituttet fortælle om forskningen i børns motoriske udvikling. Du kan også høre, hvorfor to pædagoger fra Holmens Sogn Udflytterbørnehave ikke er helt enige i resultatet.

Pædagogik - lige i øret
Børn&Unge Podcast er din kilde til viden om pædagogik i teori og praksis.
Hør nyt om omsorg og trivsel, science og natur, skoleparathed, leg, fritidspædagogik og meget mere.
Lyt også til vores nyeste serie ’Dilemma’, som stiller skarpt på etiske spørgsmål i pædagogers hverdag.