Børn&Unge Podcast

Hvorfor græder børnene mere end før?

Der er få lyde, der presser os så meget som barnegråd. Derfor er det bekymrende, at pædagoger oplever flere børn, der græder. Men hvorfor påvirker lyden af et grædende barn os så meget? Og hvordan kan man arbejde pædagogisk med at regulere børnenes og egne følelser, så gråden ikke fylder så meget? Det er spørgsmålene i denne episode, hvor Børn&Unge Podcast taler med forsker Johanne Smith-Nielsen og besøger daginstitutionen Læringshuset i Hedehusene.
I episoden har vi brugt og redigeret lydklip fra Freesound.org og Pixabay. Følgende klip er brugt:
pleurs enfant af Lendewell
children crying af RaspberryTickle
Female child crying af Mpuddler
Child crying af SergeQuadrado

Dilemma: Skal de kræsne børn spise deres kartofler?

Ad! Det er ikke alle madretter, der vækker lige stor begejstring i daginstitutionerne. Skal pædagoger acceptere børns præferencer, stille bønnegryden til side og hente spegepølsemadderne frem? Eller skal pædagoger nudge og nøde børnene i retning af en mere varieret kost af hensyn til deres dannelse? Og kan man overhovedet tale om kræsenhed, eller bør vi i stedet diskutere nysgerrighed og ret til selvbestemmelse?
Det diskuterer to pædagoger og en forsker i denne udgave af Dilemma om etikken i pædagogikken.
Medvirkende: dagtilbudsleder Maj Luffe Andersen, pædagog Malene Møller Thygesen og postdoc Søren Engelsen.
Vært: journalist og podcastproducent Rikke Bergquist.

Pædagoger er lavest i tværfaglige hierarkier. Det er Birgitte ’sgu ligeglad med’

Der er forskellige opfattelser af, hvordan man griber tværfagligt samarbejde an. Og det får stor betydning for pædagoger, der arbejder sammen med andre fagligheder for at styrke børn og unges trivsel.
Det viser forskning fra lektor Janne Hedegaard Andersen, som ofte oplever, at pædagoger er lavest i de tværfaglige hierarkier.
Pædagog Birgitte Hørup Andersen er 'sgu ligeglad med', hvordan nogle faggrupper ser på pædagoger. For i Ressourcen i Odder, hvor hun hver dag hjælper skolebørn, som har brug for lidt ekstra, anerkender man hinandens fagligheder. Det virker. Og det er enormt befriende at have lov til at gøre det, man er bedst til.

Du bliver hvad du klikker på. Med Imran Rashid

'Du bliver, hvad du spiser', er et slogan, de fleste har hørt. Men tænker du også over, at du bliver, hvad du klikker på? I dette interview med læge og forfatter Imran Rashid kan du høre om de mekanismer i det moderne samfund, der efter hans mening er skyld i, at mange børn og unge mistrives. Og du behøver ikke at lytte længe til Imran Rashid eller læse langt i hans bøger for at forstå, at digitale devices og sociale medier bærer en stor del af ansvaret. Men hvad kan pædagoger og andre ansvarsfulde voksne omkring børn og unge gøre for at modvirke udviklingen? Lyt med her.

Naturmøder 2: Natur som pædagogisk redskab i Hjørring

Naturmødet i sig selv giver ikke nødvendigvis unge i sårbare positioner det, de har brug for. Der skal en særlig og målrettet indsats til, peger de unge selv på i et projekt fra Center for Ungdomsforskning. I denne episode kan du høre, hvad 14-årige Pelle får ud af sine udflugter i Hjørrings natur med pædagog Maiken Jensen.

Naturmøder 1: Benspænd og muligheder for sociale indsatser i naturen

Bålhygge og ristede skumfiduser. Det lyder hyggeligt, men der skal en særlig og målrettet pædagogisk naturindsats til, for at unge i sårbare positioner kan få bedre trivsel ud af naturmøder. Det viser et projekt fra Center for Ungdomsforskning.I denne episode kan du høre om de seks kvaliteter ved naturpædagogik, som forskningen peger på.

Dilemma: Nej til leg?

Må et barn sige nej til en kammerat, der vil være med til at lege? Det diskuterer panelet i denne episode af serien Dilemma, der sætter fokus på etikken i pædagogikken. Og som altid er der hverken et rigtigt eller forkert svar.

Kan pædagoger skabe bedre trivsel i de ældre klasser?

Hvad er trivsel for udskolingselever? Og hvordan kan pædagogers kompetencer bruges til at skabe bedre trivsel i de ældste klasser? Det har forskerne David Thore Gravesen og Lea Ringskou fra Via University College undersøgt med projektet 'Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen'.
Hør, hvad de har fundet ud af, og kom også med til Klubben Hybenvej i Viborg, hvor pædagogerne har deltaget i forskningsprojektet og fortæller om, hvad de har lært.

Fritidens comeback: Nu træder pædagogikken frem fra skyggen

Efter mange år i skyggen taler flere nu om, at fritidsområdet står overfor et comeback. Kortere skoledage og en tro på fritidspædagogikken som et værn mod stigende mistrivsel blandt børn og unge skaber fornyet opmærksomhed om, hvad klubber, SFO'er og fritidshjem kan. Men hvad findes der af forskningsbaseret viden om det fritidspædagogiske rum? Det har forskerne Lea Ringskou og David Thore Gravesen kortlagt. Hør forskernes kritiske analyse, og kom også med til Vesterbro Ungdomsgård i København, hvor pædagog Signe Lardell får mange kram, mens hun fortæller om fritidspædagogikkens styrker.

Har du prøvet at lege i en elevator fuld af mennesker?

Du står i en elevator med alt for mange mennesker omkring dig. Sådan kan det nogle gange føles, når du som barn i en daginstitution prøver at sætte rammerne for din leg. Det mener lektor og ph.d.-studerende ved DPU Nils Falk Hansen. Han har undersøgt, hvad daginstitutionelle rammer kan have af betydning for børns mulighed for at drage grænser i deres leg, og hvad pædagogen har af muligheder for at handle.I børnehuset Troldhøj i Svogerslev arbejder de med åbne og forholdsvis nøgne stuer. Her skal børnene i høj grad selv være med til at definere og skabe rammerne for legene. Hør pædagog Cecilie Gustavsen fortælle om, hvilke pædagogiske tanker der ligger bag, og hvad hun oplever, det har af betydning for børnene i praksis.