Episodes

Thursday May 27, 2021
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Veras brev blev et lys i en mørk tid
Thursday May 27, 2021
Thursday May 27, 2021
Når det ser sort ud med arbejdsglæden, og det gør det for mange pædagoger under coronakrisen, bliver de små lysglimt særligt vigtige. Som brevet fra en pige i 5. klasse, der får håbet om bedre tider frem på Klub Fortet på Frederiksberg i København. Mød pædagogerne og lederne Michael Halvorsen og Martin Hasselgreen, og hør også arbejdsmiljøforsker Kirsten Nabe-Nielsens bud på, hvordan arbejdsmiljøet kan styrkes i den kommende tid.

Monday May 10, 2021
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Unges opgør med provinsen begynder i børnehaven
Monday May 10, 2021
Monday May 10, 2021
Når unge fra provinsen skal uddanne sig, flytter de i stor grad væk fra hjemstavnen og ind til de større byer. Og bevægelsen væk fra lokalsamfundet bliver understøttet af pædagogikken i de lokale institutioner. Det er uheldigt for provinsen. Og for dem, der vælger at blive, konkluderer forskerne John og Eva Gulløv. Mød dem, og hør om deres antropologiske studie i Tønder. Mød også Kasper Hansen, der er pædagog i Gudme..

Thursday Apr 22, 2021
TÆT PÅ Martin Bayer: Født med en pædagogisk guldske i munden
Thursday Apr 22, 2021
Thursday Apr 22, 2021
Han er en af forfatterne bag 'Pissedårlig pædagogik', og på CV'et står også forsknings- og udviklingskonsulent for Københavns Professionshøjskole. Han blev med egne ord født med en pædagogisk guldske i munden, men det var ingen selvfølge, at den skoletrætte Martin Bayer skulle blive forsker. Fagligt er han optaget af at finde ud af, hvad personen betyder for den pædagogiske faglighed. Men hvem er han selv? Og hvad betyder hans egen person for den forskning, han arbejder med? Mød ph.d. og lektor Martin Bayer i denne særudgave af Børn&Unge Podcast, hvor vi tegner et portræt af forskeren, så du forhåbentlig kan få en bedre forståelse af den pædagogiske viden, han bidrager med.

Thursday Apr 08, 2021
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Børnenes vigtige skift
Thursday Apr 08, 2021
Thursday Apr 08, 2021
Børn fra 4.-5. klasse kan hjælpe pædagoger med at finde ud af, hvad der er vigtigt i skiftet fra børnehave til skole. Det viser ny forskning, som forsker Maja Højslet Schürer står bag. Samtidig peger forsker Ane Bjerre Odgaards studier på, at det er en fejl at forsøge at udligne forskellen mellem børnehave, SFO og skole.

Tuesday Mar 23, 2021
TÆT PÅ Margrethe Brun Hansen: På besøg i Barndommens gade
Tuesday Mar 23, 2021
Tuesday Mar 23, 2021
Når vi pædagoger og andre voksne er i Barndommens gade, så er det os, der er på besøg. Og så må vi slå ring om vores egne følelser og forventninger og bestræbe os på at have blik for samspillet med børnene. Det mener Margrethe Brun Hansen er den vigtigste pædagogiske opgave netop nu - coronapandemi eller ej. Hør mere i denne særudgave, som er et interview med den kendte børnepsykolog.

Thursday Mar 11, 2021
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Leg er guld for børns sprog
Thursday Mar 11, 2021
Thursday Mar 11, 2021
Børn kommunikerer langt mere med hinanden end med personalet i børnehaven, og det gør legen til en gylden mulighed for udviklingen af sproget. Men en mulighed, der ikke altid bliver grebet rigtigt, mener forsker Lars Holm, der har undersøgt børns sprog i daginstitutionen. Hør hvorfor, og kom også med til Stien i Vallensbæk, hvor arbejdet med sprog fylder en hel del.

Thursday Feb 25, 2021
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Kan man skrive noveller om pædagogers hverdag?
Thursday Feb 25, 2021
Thursday Feb 25, 2021
10 forfattere har skrevet 10 noveller om livet i daginstitutioner. Novellerne handler alle om, hvordan pædagoger, børn og forældre oplever hverdagen i vuggestuer og børnehaver. Det er en samling fiktive fortællinger, der er målrettet pædagogstuderende og pædagoger. Men hvad skal de med dem? Få svaret i denne episode.

Friday Feb 05, 2021
Friday Feb 05, 2021
Krav om dokumentation, aktiviteter og et bestemt syn på vuggestuebørns behov kan stå i vejen for det, de små børn selv er optaget af. Det konkluderer lektor Chrisstina Munck, der har været på observationsstudier og skrevet en bog om børns perspektiver i vuggestuen. I denne episode af Børn&Unge Podcast kommer hun både med advarsler, men også med råd om, hvordan pædagoger kan bevare blikket og fagligheden på børnenes behov. Hør også, hvad to pædagoger mener om forskningen i børnefællesskaber.
Medvirkende: Journalist Rikke Bergquist, lektor Chrisstina Munck, pædagog Helle Trasborg og pædagog Eftychia Petersen Tamvakaki.

Friday Jan 22, 2021
De bedste fra 2020: Fik du hørt dem alle?
Friday Jan 22, 2021
Friday Jan 22, 2021
Hvilken episode af Børn&Unge Podcast blev den mest lyttede i 2020, og hvad var redaktionens egne højdepunkter i året, der gik? Få svaret i denne podcast og bliv sikker på, at du ikke er gået glip af nyt om praksis, faglighed og forskning på det pædagogiske område.

Thursday Jan 07, 2021
KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Synlig pædagogik gavner lavt præsterende drenge
Thursday Jan 07, 2021
Thursday Jan 07, 2021
Der er forhindringer, der skal ryddes af vejen, før pædagoger for alvor kan være med til at hjælpe drenge, der har det hårdt i indskolingen. Det viser et forskningsprojekt. Hør forskeren bag, og mød også to pædagoger, der arbejder på området, i denne episode.

Pædagogik - lige i øret
Børn&Unge Podcast er din kilde til viden om pædagogik i teori og praksis.
Hør nyt om omsorg og trivsel, science og natur, skoleparathed, leg, fritidspædagogik og meget mere.
Lyt også til vores nyeste serie ’Dilemma’, som stiller skarpt på etiske spørgsmål i pædagogers hverdag.


